Alle danske biler skal synes jævnligt for at køre lovligt på vejene. Men hvornår er det nu det er – og er der et sted, hvor man kan se bilens kommende synsdato?

I denne artikel kan du se, hvordan du finder ud af, hvornår din bil skal synes, og hvad reglerne egentlig er.

brugt bil vw up nummerplade

En bil skal synes hvert 2. år (efter 4 år hvis den er nu). Her kan du slå op, hvornår din egen bil skal synes.

Hvornår skal en bil synes – hvad er reglerne?

Hvis din bil er indregistreret (har nummerplade), så skal den synes med jævne mellemrum. Reglerne er ret simple.

  • Det første syn: 4 år efter første indregistrering
    Eksempel 1 (første syn):
    Din bil er købt som ny, indregistreret Marts 2019.
    Synsdato: Den skal synes første gang i Marts 2023.
  • Periodisk syn: Hvert 2. år efter det første bilsyn eller sidst bilsyn
    Eksempel 2 (periodisk syn):
    Bilen havde sit første bilsyn Marts 2023. Den skal periodisk synes Marts 2025
    Eksempel 3 (periodisk syn):
    Din bil blev synet i November 2018.
    Den skal synes igen inden November 2020

Vigtigt: Hvis du vælger at syne din bil inden der er gået 2 år, “nulstilles” tælleren, så at sige. Så skal den synes igen først om 2 år.

  • Andre regler:
    Registreringssyn: Din bil skal synes, hvis du importerer en bil, har lavet ændringer der kræver typegodkendelse, eller den ikke har været synet i mere end 2 år. Den skal også synes, hvis den har været afmeldt i mere end 12 måneder.

En ny bil skal synes efter 4 år. Herefter skal en bil synes hvert 2. år. Gør du det nu, “nulstilles” tælleren 2 år frem.

Sådan finder du ud af, hvornår din bil skal synes

Der er 3 måder, du kan finde bilens kommende syn på

  1. Hvis din bil er ny, er det 4 år efter indregistreringsdatoen. Den finder du på din registreringsattest.
  2. Husk selv – regn frem: Hvis din bil er brugt og du kan huske din bils sidste syn, skal du gå 2 år frem.
  3. Slå det op: Ellers kan du slå din bil op på nettet (se eksempel nedenfor).
    1. Slå din bil op på nummerplade.net
    2. Se under “køretøj” eller “synsdatoer”
    3. Find den sidste synsdato, hvor bilen blev godkendt
    4. Regn 2 år frem
synsdato syn

Efter at have slået bilen i eksemplet op på Nummerplade.net kan man se bilens sidste godkendte syn. Man kan derfor regne sig frem til, at denne bil skal synes igen til januar 2021.

Hvordan indkaldes bilen til syn?

Hvis du ikke selv gør noget, modtager du et brev om, at din bil snart skal synes. Du skal selv booke tid i en synshal.

Du kan også vælge selv at syne bilen inden. Her skal du også blot kontakte en synshal.

Se Find nærmeste synshal

Hvornår skal din bil synes – helt kort

En ny bil skal synes efter 4 år, herefter hvert 2. år. Du kan slå din bil op på nettet og se, hvornår den sidst er blevet synet.

Relaterede artikler