Hvis du har en hund derhjemme har du formentlig set den spise græs i haven eller på gåture. Som hundeejer vil man gerne vide, om der er noget galt, og hvad man kan gøre. Det er ikke fordi, at hunden er blevet skør eller der som sådan er noget galt – der er tværtimod en rigtig god grund til det. Det kan du læse mere om her.

hund dyr græs

Hvis du har en hund har du formentlig set den spise græs engang imellem. Men ved du hvorfor hunden egentlig gør det? Det kan du læse om her.

Spiser græs, nogen kaster det op

Som hundeejer har du formentlig set, at hunden spiser af græsset. Det kan være selv om hunden egentlig har fået nok at spise på den pågældende dag. Nogen hundeejere ser efterfølgende også deres hunde kaste græsset op igen i en klump – det kan komme op igen med det samme, eller senere den samme dag.

De fleste hunde gør det, det er ikke fordi hunden er syg i forvejen, og flertallet af dyrlæger anser det for at være normal opførsel.

Undersøgelser har vist, at kun omkring 25% af hunde kaster græsset op igen.

Det er også ofte en opførsel, man især kan se om foråret.

Men hvorfor gør hunden dette?

Hvorfor spiser hunde græs?

Man ved faktisk ikke med sikkerhed, hvorfor hunde spiser græs, man man har en række antagelser:

  • Det menes, at hunde spiser græs fordi deres mave er i ubalance
  • Hunde har brug for grov kost, og der er masser af fiber i græs.
  • Der er også mineraler og vitaminer i græs, som hunden måske ubevidst søger.
  • De fleste hunde beholder også græsset i maven og kaster det ikke op igen. Det peger også på, at det er “normal” adfærd.
  • Du har nok også set hunde spise mange andre, mærkelige ting. Afføring, ting fra skraldespanden, og dine gamle sokker. Det er sandsynligt, at hunde ganske enkelt kan lide smagen af græs, selv om man ikke ved det med sikkerhed.
  • Hunde spiser oftest græs om foråret. Det kan være fordi, at græsset her indeholder mere sukker og mindre syre, og derfor smager bedre. Smag evt. selv!

Hunde er jo vilde dyr, der er blevet tæmmet til mennesker. De spiste engang selv i naturen. Det er måske også noget af denne adfærd, man stadig kan observere.

Er der noget galt, når min hund spiser græs?

Som beskrevet er der ikke noget galt, hvis du ser din hund spise græs på gåturen en gang imellem. Ser du hunden spise græs hele tiden – og kaster den det ofte op – kan du dog overveje, om du selv giver hunden den føde, den har brug for.

Hvorfor spiser hunde græs – helt kort

Man mener, at hunde spiser græs, fordi deres mave har brug for næringsstofferne, eller fordi de ganske enkelt kan lide det. Flertallet af hunde kaster det ikke op igen, og det er ikke unormal adfærd for en hund at gøre det ind imellem.

Relaterede artikler